En milepæl for Holmsø: Danica Ejendomme køber vores kommende resorts i Risskov og Horsens

Vi har i dag den store glæde at offentliggøre en historisk aftale. Danica Ejendomme har købt vores to kommende boligresorts i Risskov og Horsens for ca. en halv milliard kroner. Det er en kæmpe anerkendelse af det koncept og det liv, vi skaber i Holmsø.

En milepæl for Holmsø: Danica Ejendomme køber vores kommende resorts i Risskov og Horsens

Hos Holmsø Boligresorts har vi en klar vision: Vi vil skabe de absolut bedste rammer for aktive voksne. At en af landets største og mest respekterede ejendomsinvestorer, Danica Ejendomme, nu har købt de fysiske rammer – selve murstenene – i vores projekter i Risskov og Horsens, er en stor blåstempling af den vision.

En stærk ejer af dit nye hjem

For dig som kommende beboer er dette en rigtig god nyhed. Det betyder nemlig, at der er en stærk og langsigtet ejer af ejendommene. Mens Danica Ejendomme ejer bygningerne, er det stadig os i Holmsø, der står bag udviklingen, driften og det unikke resort-koncept, som er kernen i din hverdag. Danica Pension er Danmarks næststørste pensionsselskab, kun overgået af PFA og har over 750.000 kunder.

”Vi er stolte over, at Danica Ejendomme har valgt at købe netop disse to resorts. Det understreger, at Holmsø-konceptet er fremtidens boligform, hvor tryghed og fællesskab går hånd i hånd med professionelt ejerskab,” fortæller Jonas Dørken, administrerende direktør i Holmsø Boligresorts.

Visualisering Risskov
Visualisering Risskov
Visualisering Horsens
Visualisering Horsens

Byggeriet følger planen: Indflytning i 2027

Selvom ejerskabet af murstenene skifter hænder, ændrer det ikke på vores planer for færdiggørelse. Vi følger tidsplanen tæt, så vi kan byde de første beboere velkommen næste sommer:

  • Horsens: Forventet færdiggørelse i juli 2027.

  • Risskov: Forventet færdiggørelse i september 2027.

Vi ser frem til at følge den videre proces i Risskov og Horsens og glæder os til at byde de kommende beboere velkommen i de nye rammer.

Måske du også kunne været interesseret i