Infomøde i Horsens
Interessen for vores kommende boligresort i Horsens oversteg alle forventninger. 49 boliger udlejet første dag!
Overvældende succes i Risskov: 48 boliger udlejet på én time!
Vi er ærligt talt overvældede over den enorme opbakning til vores kommende boligresort på Engsøvej i Risskov. Allerede inden dørene blev slået op til vores informationsmøde, havde vi modtaget over 850 tilmeldinger fra interesserede borgere, der ønskede at høre mere om konceptet. Interessen for at blive en del af vores nye fællesskab viste sig at være så massiv, at hele 48 af de 97 kommende lejeboliger blev udlejet på blot en enkelt time!
På hjemmebane med guitaren i hånden
For vores adm. direktør, Jonas Dørken, havde eftermiddagen en helt særlig betydning. Jonas er født og opvokset i Aarhus og bor fortsat i byen, og det var derfor med en ekstraordinær stolthed, at han bød velkommen i sin egen bydel. "Jeg har glædet mig meget til den her dag. Vi har holdt informationsmøder i flere andre byer, men at stå her i min egen by og endda i min egen bydel er noget helt særligt," fortæller Jonas Dørken, som allerede for flere år siden fik øje på grunden på Engsøvej og vidste, at det var her, resortet skulle ligge.
Traditionen tro indledte vi mødet med nærvær og fællessang. Jonas fandt guitaren frem og fik hele salen til smukt at synge med på den livsbekræftende sang "Livstræet" – som i dagens anledning helt passende er skrevet af to højskolelærere fra netop Silkeborg, hvor vores allerførste boligresort slog rødder.
Fortællinger fra det virkelige Holmsø-liv
For os handler Holmsø om at skabe rammer, der forbedrer og styrker livskvaliteten i hverdagen. For at give de mange tilmeldte et levende indblik i denne vision, præsenterede vi en række videoer og personlige fortællinger fra vores beboere i Silkeborg og Herning, hvor vores boligresorts i dag er fuldt bookede.
Vores sundhedsantropolog og konceptansvarlige Vibeke Harlund, fortalte om betydningen af de tætte nabofællesskaber og sociale relationer, som beviseligt løfter den oplevede livskvalitet og trivsel i hverdagen. Samtidig gennemgik vores ejendomsadministrator, Søren Kirk Alstrup, de forskellige boligtyper, priser og alle de praktiske rammer omkring bygninger og udearealer.
Wellness og strand i baghaven
Spørgsmålene fra de mange engagerede deltagere gik tæt på hverdagen i vores nye resort i Risskov. Flere var optaget af den attraktive placering tæt på Bellevue Strand, Egå Engsø, og ikke mindst nærheden til Aarhus C.
De kommende beboere kan se frem til cirka 1.000 m² ekstraordinære fællesfaciliteter. Her opfører vi blandt andet et komplet wellnesscenter med pool, spa, sauna, dampbad og saltterapi samt fitnesscenter, opvarmet orangeri, café, bibliotek og multisal. I stueplan etableres bl.a. parkering og indendørs cykelparkering.
"Tiden er rigtig nu, mens vi stadig er aktive"
Blandt de mange, der sikrede sig deres kommende drømmebolig, var Vivi og Torben Grangaard, som flytter til boligresortet fra et helårssommerhus syd for Odder:
"Det kommer jo af sig selv, når man kommer lidt op i årene. På et tidspunkt er det vigtigt at finde ud af, hvor man skal hen med den næste del af sin tilværelse. Derfor synes vi, at tiden er rigtig nu, mens vi stadig er aktive, til at finde et nyt socialt netværk tæt på os," fortæller parret, som glæder sig til at skifte pligterne ud med oplevelser og nære relationer.
Også Mariann Nedergaard og hendes mand gik glade hjem med en udlejet bolig: "Vi har forberedt os gennem længere tid og fik sat ansigt på folkene bag Holmsø. Nu glæder vi os til at tage træningsfaciliteterne og wellnessområdet i brug – men bare det at kunne gå ned og møde nogen og få en snak i caféen betyder også meget," fortæller Mariann.
Drømmer du også om det gode liv i Risskov?
Beboerne forventes at kunne flytte ind i vores nye boligresort i Risskov i september 2027. Selvom halvdelen af boligerne blev lejet ud på blot en time, er der stadig mange fantastiske boliger tilbage. Vores direktør Jonas Dørken opfordrer dog interesserede til at handle i god tid:
"Vores erfaring er, at når først et af vores resorts er fyldt op, så er det svært at komme ind. Man skal selvfølgelig tænke sig godt om, men man skal heller ikke vente for længe, hvis man vil sikre sig en bolig i et unikt og aktivt fællesskab."
Tusind tak til alle deltagerne i infomødet, der med deres store interesse bekræfter, at vi med denne type boliger er med til at gøre en forskel for mange mennesker. Vi glæder os utroligt meget til at bygge videre og snart byde velkommen i Risskov!
Interessen for vores kommende boligresort i Horsens oversteg alle forventninger. 49 boliger udlejet første dag!
Ældresagens Podcast "Hjertesager" har besøgt Holmsø Herning, og Inger Bisgaard til en snak omkring fællesskab med klare rammer, markant stigning livskvalitet og et aktivt socialt liv.
Fra vaskemaskiner til "All Inclusive" hver dag: Bag kulissen på vores nye film