Infomøde i Horsens

Overvældende interesse i Horsens: 49 boliger udlejet første dag!

Infomøde i Horsens

Interessen for vores kommende boligresort i Horsens oversteg alle forventninger, da vi i onsdags slog dørene op til informationsmøde i Forum Horsens. Mødet trak hele 650 interesserede, og ved aftenens afslutning kunne vi byde velkommen til de første 49 lejere.

Det var en fantastisk aften præget af forventningens glæde og spirende nabofællesskaber. Med 650 deltagere var salen fyldt med aktive voksne, der ønskede at høre mere om muligheden for en hverdag hos os med mere frihed, livskvalitet og fællesskab.

 

Et koncept der rammer plet

Vores nye boligresort i Horsens, som står klar til indflytning i juli 2027, kommer til at bestå af 113 moderne lejeboliger. Som vores direktør, Jonas Dørken, understregede på mødet, er Holmsø meget mere end blot en bolig; det er et gennemtænkt koncept, hvor faciliteterne og trygheden er i højsædet.  

"Den store interesse viser, at mange efterspørger en boligform med fællesskab og ekstraordinære faciliteter. Vi har fået rigtig gode erfaringer fra vores resorts i Silkeborg og Herning, hvor vores beboere er glade for både hverdagen og sammenholdet, og det tror jeg også er med til at skabe den store interesse her i Horsens," fortæller Jonas Dørken.  

Der var godt gang i udlejningen!
Der var godt gang i udlejningen!

Fokus på sundhed og wellness i hverdagen

Under mødet gav vi et indblik i de ca. 1.000 m² fællesfaciliteter, der er hjertet i Holmsø-konceptet. Vores konceptchef og aktivitetsvært, Vibeke Harlund, fortalte om betydningen af det aktive hverdagsliv, og hvordan vores wellness-faciliteter og sociale relationer styrker den selvoplevede livskvalitet.

Tryghed i skiftet til en ny boligform

Vi ved, at det er en stor beslutning at skifte parcelhuset ud med et boligresort. Derfor er vi med hele vejen. På baggrund af vores erfaringer fra Silkeborg og Herning har vi udarbejdet en guidebog og inviterer til introduktionsmøder i god tid, så fællesskabet og trygheden er på plads, længe før flyttebilen ankommer.  For Eva Laugesen, der valgte at skrive under på en lejekontrakt samme aften, var motivationen klar:

"Efter jeg er blevet alene, har jeg ledt efter et sted med mere fællesskab. Holmsø-konceptet tiltaler mig, fordi det virker som et rigtig godt sted at blive ældre med gode naboer og et stærkt sammenhold," lød det fra vores kommende beboer.  

Læs mere om projektet her på siden, eller kontakt os for en personlig snak hvis du har interesse i, at blive beboer i det kommende Holmsø Horsens.

Måske du også kunne været interesseret i