Fra havearbejde til wellness

Hækken skal klippes, træerne beskæres, vinduerne olieres og haven gøres vinterklar. Bor du i hus, kender du sikkert alt til de mange gøremål, der hører med til at vedligeholde både hus og have. Gøremål, som du gennem mange år måske har set som en naturlig del af tilværelsen, men som du - ligesom mange andre - efterhånden ønsker at skifte ud med nyt indhold i livet.

Læs med og hør blandt andet fra en række kommende beboere, hvordan de imødekommer disse forandringer og nu ser frem til en hverdag med nye, spændende aktiviteter og sociale fællesskaber.

”Det var så sidste gang”

Når foråret igen er over os, flytter Per og Mariann ind i Holmsø Silkeborg. I snart 47 år har de boet i et dejligt hus i Alderslyst, men med en lejlighed i Holmsø er de nu klar til at kaste sig ud i et nyt og spændende kapitel i livet.

Per har i sommers olieret vinduerne i huset, og da han er færdig, udbryder han: ”det var så sidste gang […] man gider ikke blive ved med at gøre det til tid og evighed”.

På samme måde er det med det øvrige vedligeholdelsesarbejde, rengøringen og haven. I stedet for fortsat at bruge tiden på vedligehold er de nu enige om at veksle tidsforbruget til tid brugt på aktiviteter og fællesskaber. Som de begge siger, er ”vi er jo ikke 20 år længere, og hvis vi skal have noget, der er nemmere, er det nu, vi skal flytte. Det er ikke om 10-15 år”.

Der skal ske noget andet

Tommy og Marian har også hele tiden haft en aftale om, at når opgaven med hus og have blev for stor en mundfuld, skulle de videre. Tommy, som primært har stået for vedligeholdelse og rengøring, oplevede sidste sommer, at det alt sammen kom til at tage for stor en del af hans tid. Han havde ikke troet, at de allerede skulle videre, men han fornemmede klart, at nu skulle der ske noget andet.

Tommy og Marian var helt enige om, at Holmsø Silkeborg skulle være deres hjem til det næste kapitel i deres liv.
Tommy og Marian var helt enige om, at Holmsø Silkeborg skulle være deres hjem til det næste kapitel i deres liv.

Så en dag læste Tommy en artikel om Holmsø og blev med det samme grebet af konceptet og sagde til Marian: ”Nu har jeg fundet ud af, hvor vi skal hen. Prøv lige at se det her”. Og Marian var med på det med det samme.

Vi skal jo til dels begynde lidt forfra, nu hvor vi skal starte på vores tredje liv […] Det er jo også lidt af planen - at opleve noget nyt, for det bliver man ikke for gammel til. Den tid, vi kan, er det bare med at suge noget af livet til os.
Tommy og Marian
Tommy og Marian
Kommende beboere i Holmsø Silkeborg

Klar til nye aktiviteter og fællesskaber 

Per og Mariann er også enige om, at ”det bliver spændende at gå ind i den sidste tredjedel af livet og starte på et helt nyt kapitel”.

Jeg skal i det der fitnesscenter hver dag. Jeg skal ikke ind i en bil. Jeg skal ikke have det hele til at passe. Det er bare lige ud ad døren og over gården, så er det der.
Mariann
Mariann
Kommende beboer i Holmsø Silkeborg
Per og Mariann faldt for lejligheden i Holmsø - for som de beskriver, er den "et fremtidslejemål, vi ikke kan se nogle minusser ved".
Per og Mariann faldt for lejligheden i Holmsø - for som de beskriver, er den "et fremtidslejemål, vi ikke kan se nogle minusser ved".

I Holmsø venter tilbuddene lige udenfor døren. Det er bare at gå ud og bruge dem, og Mariann kunne slet ikke forestille sig at flytte i en lejlighed et andet sted, hvor der ikke sker noget. Både Mariann og Per synes, at det er vildt fedt med alle de faciliteter, der er i Holmsø Silkeborg, og de ved, at fællesrummene kommer til at understøtte alle mulige forskellige aktiviteter og fællesskaber, fordi rammerne er tilstede.

Drømmer du også om nyt indhold i hverdagen?

Med en lejlighed i Holmsø får du mulighed for at skabe nye vaner – med fællesskaber og aktiviteter, som giver hverdagen og livet indhold og mening. Du kan vælge at starte dagen i vores pool og spa, styrke kroppen i fitness eller slappe med en kop kaffe i caféen i selskab med gode naboer. I løbet af dagen tager du måske på en vandretur eller dyrker holdsport i multisalen. Og du har mulighed for at runde dagen af med madklubben eller måske med at brygge øl sammen med ølklubben.

Mere kvalitetstid og mindre tid brugt på vedligehold og praktiske gøremål. Lyder det som noget for dig?

Måske du også kunne været interesseret i 

Flot omtale af Holmsø Boligresorts

15 maj 2024

"Det er som om man er på ferie!" Vi har fået flot omtale med både forsiden og to store artikler i "Erhvervsmagasinet Vækstjylland". 

Hverdagen i Holmsø

23 november 2023

Efter en helt fantastisk åbningsfest i sommers, er der nu fuld gang i hverdagen i Holmsø og inden længe er alle beboerne flyttet ind i deres nye lejligheder.