Et helt nyt kapitel

Per og Mariann bor i dag i et dejligt hus i Alderslyst, der gennem mange år har dannet rammen om deres tilværelse. Men med en lejlighed i Holmsø Silkeborg er de nu klar til at kaste sig ud i den sidste tredjedel af livet og starte på et helt nyt kapitel. Et nyt kapitel, hvor de har frihed til at prioritere lige præcis det, de ønsker at bruge tid på.  

Frihed til at prioritere

Da Per i sommers olierede vinduerne i huset, var han helt afklaret med, at det var sidste gang. På samme måde er det også med det øvrige vedligeholdelsesarbejde, rengøringen af det store hus og opgaverne i haven. Det er ikke noget, de vil blive ved med at gøre til tid og evighed. I stedet drømmer de om at prioritere tid til aktiviteter og fællesskaber. 

Vi er jo ikke 20 år længere, og hvis vi skal have noget, der er nemmere, er det nu, vi skal flytte, ikke om 10 eller 15 år […] Det bliver spændende at starte på et helt nyt kapitel.
Per og Mariann
Per og Mariann
Kommende beboere i Holmsø Silkeborg

Frihed er helt central for den måde, Per og Mariann vælger at leve deres liv på. Siden Mariann gik på efterløn, har hun nydt sin frihed og ved lige præcis, hvad hun vil bruge sin tid på. Og i Holmsø er mulighederne der. Det er bare at gå ud og bruge dem.

Jeg skal i det der fitnesscenter hver dag. Jeg skal ikke ind i en bil og have det hele til at passe. Det er bare lige ud ad døren og over gården, så er det hele der.
Mariann
Mariann
Kommende beboer i Holmsø Silkeborg

”Vi vil ikke bo hvor som helst”

Per og Mariann faldt også hurtigt for Holmsø. Efter at være blevet introduceret til konceptet og have set visualiseringer og plantegninger var især Mariann ikke i tvivl, og med et smil på læben sagde hun til Per: 

Her skal jeg bo, og så håber jeg, at du vil flytte med.
Mariann
Mariann
Kommende beboer i Holmsø Silkeborg

Næste dag var både Per og Mariann enige om to ting. At de ikke vil bo hvor som helst, og at de gerne vil bo lige præcis i Holmsø Silkeborg.

Holmsø Boligresorts er et fremtidslejemål, som vi ikke kan se nogle minusser ved […] Vi kan slet ikke forestille os at flytte i en lejlighed et andet sted, hvor der ikke sker noget.
Per og Mariann
Per og Mariann
Kommende beboere i Holmsø Silkeborg

Mulighed for at engagere sig

I Holmsø Silkeborg får Per og Mariann en hverdag med nye muligheder. De synes begge, det er helt vildt fedt med alle de fællesrum, og de ved, at fællesrummene vil understøtte alle mulige forskellige aktiviteter og fællesskaber.

Holmsø skaber rammerne for aktiviteterne, men vi skal selv komme med indholdet.
Per og Mariann
Per og Mariann
Kommende beboere i Holmsø Silkeborg

Det er noget, der giver rigtig god mening for Per og Mariann, fordi det stadig giver dem mulighed for at engagere og involvere sig i aktiviteter og fællesskaber. Mariann glæder sig blandt andet til at sætte sig ned i caféen, og måske sidder hun der alene til at begynde med, men hun forventer ikke, at der går længe, før andre også lige skal have en kop kaffe med.

Jamen så snakker vi, og så hov pludselig er vi i gang med en dialog.
Mariann
Mariann
Kommende beboer i Holmsø Silkeborg
I det opvarmede orangeri kan beboerne også mødes om forskellige aktiviteter og nyde godt at lyset året rundt.
I det opvarmede orangeri kan beboerne også mødes om forskellige aktiviteter og nyde godt at lyset året rundt.

At lykkes med at kaste sig ud i nye ting kan give selvtillid og mod på fortsat at indfri andre ønsker og mål i ens tilværelse. Mariann har allerede mange interesser, men er også åben overfor at prøve noget nyt.

Fællesskabet kan få mig til at prøve nogle nye ting, som jeg ikke har prøvet før […] Det, de sidder og laver der, er da ret spændende. Lad mig prøve at se, hvad det er.
Mariann
Mariann
Kommende beboer i Holmsø Silkeborg

Vil du vide mere om Holmsø Silkeborg?

Vil du vide mere om Holmsø Silkeborg, hvor Per og Mariann inden længe flytter ind sammen med en masse andre aktive voksne? Så følg linket nedenfor og bliv klogere på både boliger, aktiviteter og fællesskabet. 

Måske du også kunne været interesseret i 

Hverdagen i Holmsø

23 november 2023

Efter en helt fantastisk åbningsfest i sommers, er der nu fuld gang i hverdagen i Holmsø og inden længe er alle beboerne flyttet ind i deres nye lejligheder.

Åbningsfest af Holmsø Boligresorts

29 august 2023

Mere end 2000 mennesker lagde vejen forbi Solsikkevænget, Silkeborg, hvor man på en guidet rundvisning, kunne få lov at opleve alle faciliteterne.