"Her er gang i alverdens ting"

Annette bor i Holmsø Silkeborg og har boet der lige siden det åbnede. Hun er meget begejstret for at have et aktivt hverdagsliv og står bag udtalelsen 'Her er gang i alverdens ting'! 

Annette er en særdeles aktiv beboer i Holmsø Silkeborg. Hun er både initiativtager til flere aktiviteter og fællesskaber og holder sin egen træning ved lige flere gange om ugen i fitnesscenteret. Turen i fitness efterfølges ofte af et besøg i wellnesscenteret, hvor hun er specielt glad for spaen og saltterapien. Annette fortæller, at det er nemt at få inddraget fællesfaciliteterne i hverdagslivet og siger: 

Jeg føler mig jo enormt privilegeret, når man går derned, bare lige ned af trappen, så er man dernede.
Annette, beboer i Holmsø Silkeborg
Annette, beboer i Holmsø Silkeborg

Generelt nyder Annette de mange forskellige aktiviteter, der er gang i, og hun bekræfter, at hun er bevidst om både at vælge aktiviteter og fællesskaber til og fra.

Selv prioriterer hun særligt de aktiviteter, der vedrører fysisk træning, men vælger også nogle gange andre aktiviteter for at bakke op om andre beboeres initiativer.

Der er nogle der spiller bordtennis, nogle der spiller petanque, flere forskellige former for dans og der er yoga, ja hvad er der ikke – alverdens ting’!
Annette, beboer i Holmsø Silkeborg
Annette, beboer i Holmsø Silkeborg

Annette er selv initiativtager til f.eks. cirkeltræning, dans, stolegymnastik, vinterbadning og er også aktiv i planlægning og gennemførelse af store festmiddage i forbindelse med højtider.

Et boost af selvværd

Netop det at være med til at sætte aktiviteter i gang for andre beboere og opleve deltagernes fysiske fremgang i f.eks. cirkeltræning samt deres positive tilbagemeldinger giver et boost af selvværd. Annette oplever det som utrolig positivt og meningsfuldt, at ens handlinger og tilstedeværelse har så stor betydning for andre. Hun har ikke tidligere prøvet at være instruktør i cirkeltræning, men da en beboer opfordrede hende til at prøve det, sagde hun ja.

Modet til at prøve nyt

I et af Annettes andre initiativer, nemlig vinterbadning, er gruppen af vinterbadere vokset til 2-3 gange så mange, som da de begyndte. Her er modet til at afprøve nyt tydeligvis spredt sig til flere beboere.

Måske du også kunne været interesseret i