Beboere i Holmsø er med til at udvikle samtalekort

Samtalen som nøgle til det gode hverdagsliv

I Holmsø ved vi, at det gode hverdagsliv og aktive nabofællesskaber er nøglen til høj livskvalitet og et langt og indholdsrigt liv. Beboerne i Holmsø er allerede eksperter i at skabe gode nabofællesskaber, og derfor har de en eftermiddag været inviteret med i en kreativ proces om at udvikle samtalekort. Eftermiddagen begyndte med et foredrag om ’Fællesskaber’ af samtaleekspert, Frederik Svinth. Frederik Svinth er en rutineret og dygtig foredragsholder og holdt et meget vedkommende og medrivende foredrag som oplæg til en workshop om udvikling af samtalekort. Holmsø-beboere fra flere Holmsø Boligresorts har deltaget i workshoppen.

 

 

Venskab starter når vi tror vi er ens, og de vokser, når vi finder ud af vi er forskellige

Fællesskaber opstår ikke kun af sig selv, men kan hjælpes på vej af gode intentioner. Ifølge Frederik er den gode samtale det, der gør det muligt at opbygge stærke relationer, skabe nærvær og forhindre ensomhed. Når vi tør være åbne op, giver det rum for både sårbarhed og ægte forbindelse til andre.

De engagerede beboere i Holmsø Boligresorts tog opgaven på sig og kom i løbet af eftermiddagens workshop med vigtige input, som blev medtaget i udviklingen af Holmsø Samtalekort.

Nabofællesskab begynder med dialog

Fremadrettet bliver der således måske endnu mere dybde i nabosamtalerne i Holmsø som f.eks. kan startes med følgende spørgsmål:

”Hvad er noget du glæder dig til i den kommende tid?”

”Hvad er en af de bedste ting, nogen har gjort for dig her i Holmsø?”

”Hvilken madret laver du til andre, hvis du skal imponere dem?”

…og mange andre gode spørgsmål kan stilles og åbne for en god dialog. På den måde kan nabofællesskaber fortsat udvikle sig, hjælpe til spændende dialoger og nye vinkler på dine naboer.

Det bliver i hvert fald aldrig kedeligt at bo i Holmsø med vores nye samtalekort😊!

Måske du også kunne været interesseret i 

Infomøde i Holbæk

14 oktober 2025

Blandt deltagerene i Boxen var parret Vibeke Damm og Thor Schönberg, som ønsker at bytte deres hus i Odsherred ud med en lejlighed i Holmsø Holbæk.

Peter Hummelgaard besøger Holmsø

09 september 2025

Justitsminister Peter Hummelgaard aflægger visit i Holmsø Silkeborg for at høre om det vigtige Holmsøkoncept og hvordan det nære lokalområde har gavn af engagerede holmsøbeboere.

Fitness, wellness og nabofællesskaber

12 august 2025

Camilla har byttet rækkehuset ud med en mindre lejlighed i Holmsø Boligresorts. Gennem huslejen får hun adgang til fitness, wellness, fredagsbar og fællesskab.